Ferrara har et virkelig flot udvalg af hoteller, agriturisimo, B&B - vild luksus, super romantisk eller simpelt og hyggeligt og billigt. Det store udvalg skyldes de mange Italienske turister, som året rundt besøger byen grundet de mange events og restauranter.
Det er meget let at finde rundt i det store udvalg via diverse søgetjenester og smarte filtre, som finder den bedste pris og beliggenhed.
Jeg kan anbefale at vælge hoteller indenfor bymuren (det vil altid være oplyst på stedets hjemmeside). Stort set alle hoteller i byen har gratis parkering eller shuttlebus til og fra lufthavnen. Servicen er generelt rigtig god og personalet står virkelig på pinde for deres gæster.