På dette fire-retters kursus lærer du at lave din egen Italienske signatur-menu med alt fra anti-pasti til dolche.
Italienerne lever for at spise og måltider er altid rundet af store fortællinger om slægtsskab, regional stolthed og kærlighed. Madkulturen er ganske enkelt Italienernes dna.
På kurset får du styr på de klassiske principper om antipasti, primi, secondi, é dolche og så lærer du hvilke retter, man skal servere under de forskellige kategorier.
Vi tilrettelægger en menu, hvor råvarer vil afspejle den pågældende sæson.
Menuen består altid af både klassiske og regionale retter, og har I specielle ønsker til særlige retter, taler vi om det. Vi kan desuden også tilrettelægge både veganske og vegetariske menuer såfremt I ønsker dette.
Under kurset guides I trygt igennem retterne én for én og vi hjælpes ad, så alle kan følge med.
Der vil være indlagt hyggelige pauser undervejs.
Efter nogle dejlige timer i køkkenet, er vi klar til at spise maden sammen; enten i det smukke køkken eller udenfor i den hyggelige have.
Til maden serverer vi vine pr. glas som passer til de individuelle retter. Vinene er fra vores lokale og herlige Claudio, som serverer nogle skønne, sprøde vine.
Det er muligt at tilkøbe en udvidet vinmenu til maden (100 euro) ligesom vi også altid har et lille udvalg af Claudios vine som kan købes med hjem.